tirsdag den 21. december 2010

Låge nr. 21: Konfekt vol 2- muslitoppe
















Til ca. 25 stk

100 g god mørk chokolade
75 g nougat
100 g musli(Jeg har brugt fibermusli fra Urtekram)

Nougat og chokolade smeltes over vandbad. Muslien tilsættes og vendes godt rundt i chokolademassen.
Hæld massen i forme eller små toppe på bagepapir. Sættes på køl.

onsdag den 15. december 2010

Låge nr. 15: Brændvarm gammeldags hønsesuppe
















Læg en stor høne eller kylling i en gryde og dæk den med vand. Bring suppen i kog og skum. Til sæt 2 store persillerødder, 2 store gullerødder, 2 porrer, 4 lauerbær, 1 spsk sort peber og 1 spsk korianderfrø.
Læg låg på og dæmp varmen. Tag grøntsagerne op når de er møre, og lad suppen koge videre til hønen er mør. Si og skum suppen.
Lad suppen koge godt ind til en kraftig suppe. Skær grøntsager i tern og varm dem i suppen. Varm melboller og kødboller op i suppen. Husk at melboller ikke må koge.

tirsdag den 14. december 2010

Låge nr. 14: Tatadadadaaaa ........Tarteletter























Tarteletter er en efterhånden udskældt, umoderne og sjælden spise. Jeg elsker dem, men jeg er jo også fra Jylland;)
Læs den underholdende artikel på : http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1137723/vestjyder-spiser-flest-tarteletter/

Og lav tarteletterne efter Brd. Prices gode opskrift:
http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Programmer/Program18.htm

mandag den 13. december 2010

Låge nr. 13: Lune safranduftende luciaboller-Problemer med netværk, så billeder kommer på i morgen
















Til 24 boller
Opløs 25 g gær i 4 dl lunken mælk. Tilsæt 1 tsk safran, 1 dl sukker, 1 spsk salt, 12 dl mel, 100g rapsolie,  og 1 tsk stødt kardemomme.
Lad dejen hæve til dobbelt str og form fine luciaboller af dejen. Pensl dem med et sammenpisket æg og en lille rosin eller korinder. Lad dem hæve igen til de er luftige. Bages ved 190 grader til det er flotte gyldne.

søndag den 12. december 2010

Låge nr. 12: Konfekt vol.1 - Vanille havregrynskugler
















De bedste havregrynskugler jeg nogensinde har smagt. Det er en opskrift fra "Det søde liv" fra Dr1.
Pas på! Du bliver i den grad afhængig!

225 g tempereret smør
100 g flormelis
vanillekorn fra en hel stang vanille
1 spsk god kakao
175 g havregryn
kokos til at vende kuglerne i.
Bland det hele godt sammen. Form til kugler, og tril dem straks i kokosmel. Kuglerne puttes i en lufttæt dåse og stilles i køleskabet.

lørdag den 11. december 2010

Låge nr. 11: Luksusmorgenmad- Klatkager med agavesirup
















Dejlig weekend morgenmad, og hvor man bliver meget populær blandt børnene. Gem altid risengrødsrester(hvis du er så heldig der er rester tilbage) til lækre klatkager, som kan spises sammen med flormelis, syltetøj eller som her med agavesirup. Very nice

4 dl risengrød
2 tsk kartoffelmel
1 æg
2 tsk sukker
smør til panden
Bland alle ingredienser, og steg den i smør på en pande. Vær forsigtig, for de kan godt være lidt svære at vende.

fredag den 10. december 2010

Låge nr. 10: Fine pyntede peberkager
















Sprøde Peberkager
ca. 200 små

300 g smør
4 dl rørsukker
1 dl lys sirup
2 dl vand
1 spsk stødt ingefær
1 1/2 spsk stødt kanel
1/2 stødt nellike
1 spsk natron
ca 650 g mel

Smelt smør, sukker og sirup i en gryde. Tilsæt vand, krydderier, mel og natron. Ælt dejen indtil den er smidig. LAd dejen hvile i en plastikskål natten over. 
Rul dejen ud på et meldrysset bord og tryk fine figurer ud. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca 6 min.

onsdag den 8. december 2010

Låge nr. 8: sprøde, krydrede småkager
















225 g sukker røres sammen med 140 g rørsukker, revet appelsinskal og 1/2 dl vand. Det røres hvidt og luftigt. 200 g hvedemel, 100 g fint rugmel, 1 tsk bagepulver og 1 tsk skal drysses over og der piskes videre til en blød og luftig dej. Der skal muligvis tilsættes mere vand.
Sprøjt dejen ud på en plade i små klatter på ca. 5 cm i diameter.

Kom 1 spsk kardemommefrø, 1 spsk anisfrø og 1 spak korianderfrø i en blender og belnd dem fint. Vend krydderierne sammen med 50 g groft rørsukker og drys rigeligt af krydderierne over småkagerne. Bag dem gyldne ved 180 grader.

tirsdag den 7. december 2010

Låge nr 7: Smørstegte pandekager
















Der er næsten ikke noget mere enkelt eller hyggeligt som pandekager. Det vigtigste er at stege dem i smør, så de bliver sprøde og lækre. Jeg er så heldig at have en nabo der laver den ondeste vindruegele, og serverer den til pandekagerne.

3 æg
200 g hvedemel
ca. 3 dl mælk
1 dl yoghurt naturel
1 nip salt
1 tsk rørsukker.
stødt kardemomme
Det hele røres godt sammen, og hviler derefter i køleskabet i ca. 1/2 time. Steges derefter i smør.

mandag den 6. december 2010

Låge nr. 6: julet marmelade med mandarin og appelsin
















1 kg bl. mandariner og appelsiner
500 g rørsukker
fintrevet skal fra en økologisk appelsin
3 kanelstænger
8 hele nelliker
frø fra 4 kardemommekapsler
1 vanillestang

Skræl frugterne og fjern alle sten. Behold mandariner i hele både, og fjern hvide hinder fra appelsinerne, og skær dem i tern. Flæk vanillestangen og put alle ingredienser i en gryde og lad det koge i ca en halv time, indtil marmeladen tykner. Hæld marmeladen på rene skoldede glas, og luk med det samme.

søndag den 5. december 2010

Låge nr. 5: Varmende vintersuppe
















Et finthakket løg og et finthakket fed hvidløg svitses i olie. 1 tsk karrypasta og 1 tsk gurkemeje tilsættes og svitses af. 2 store persillerødder og 4 kartofler skrælles og skæres i store tern, og puttes i gryden. Tilsæt ca 1 l. grøntsagsbouillon og lad grøntsagerne koge møre. Blend herefter suppen og sæt den tilbage på komfuret. Tilsæt 1 dl quinoa og kog dem efter vejledningen på pakken.
Server suppen med en spsk cremefraiche og tabascosauce.

lørdag den 4. december 2010

Låge nr. 4: Kandiserede citrusskaller


















De lækreste seje og søde citrusskaller

Blandede appelsin og mandarinskaller skæres i strimler og koges næsten møre i rent vand. Derefter hældes vandet fra, og de koges op i frisk vand til de er møre
200 g rørsukker og 1 dl vand koges til sukkerlage, og skallerne hældes i gryden og koger til sukkerlagen næsten er væk. Hold øje med gryden-de brænder nemt på.
Når skallerne er færdige lægges de godt spredt på en bageplade og tørres over et par dage.
Skallerne kan bruges i konfekt, kager og som pynt

fredag den 3. december 2010

Låge nr.3: Retro morgenmad- hjemmelavet Øllebrød med iskold,pisket fløde
















Er der noget mere hyggeligt end hjemmelavet øllebrød en kold december morgen? Efter min mening er det den ultimative form for "comfort food".
Hvis du ikke kan huske hvornår du sidst har fået en skoldhed øllebrød, så er det vist på tide at oplive den gamle klassiker igen.

Tag ca 300 g daggammelt rugbrød, brød det og læg det i en gryde, og dæk med ca 8 dl vand.Lad det stå til dagen efter.
Tilsæt ca 7 dl hvidtøl hvis du har eller blot samme mængde vand.
Lad det koge op og skru ned for varmen, så det står og simrer i ca 15 min. Hvis der er brugt brød med kerner skal det hele sies og puttes tilbage i gryden.
Smag til mad ca. 1/2 dl rørsukker og evt revet citronskal
Jeg putter nogen gange en skefuld blå birkes i for at give lidt "bid"
Toppes selvfølgeligt med rigeligt pisket og iskoldt flødeskum.

torsdag den 2. december 2010

Låge nr 2: Braiseret rødkål
















Opskriften på den mest fantastiske rødkål, som sagtens kan genopvarmes eller fryses ned. Undertegnede anbefaler man laver en god stor portion.

Snit et halvt(stort) rødkål fint. Skræl og 5 gode madæbler, og skær dem i mindre tern. Skær 4 alm. løg og 2 fed hvidløg i fine små tern. Bland 2 tsk st.nelliker, 2 tsk st. kanel og 1/4 revet muskatnød.
Smør et ildfastfad med smør, og fordel rødkål, løg, hvidløg og krydderier  og lidt rørsukker(ca. 5 spsk til hele portionen). Fortsæt de forskellige lag til alle råvarer er brugt. Hæld 3 spsk balsamico over og fordel nogle gode smørklatter over. Læg låg på eller staniol over, og stil faden i ovnen i ca. 1 1/2- 2 timer ved 150 grader. Husk at røre rundt undervejs.

onsdag den 1. december 2010

Den spiselige julekalender

Kære alle
Det er sørme lang tid siden, men jeg vender nu stærkt tilbage med en spiselig julekalender, som man kan følge her hver dag i december måned. Jeg håber I bliver inspirerede til hyggelige timer i køkkenet.
Vi starter stille og roligt ud med:

Zebrastribede småkager













1.dej
100 g smør
2-2 1/2 dl mel
1/2 stang vanillekorn
1/2 dl rørsukker

2.dej
100 g smør
2-2 1/2 dl mel
3 spsk god kakao
1/2 dl rørsukker

Ælt begge deje godt sammen og del hver klump i 4 lige store stykker. Rul dem til en pølse på ca. 30 cm og tryk dem flade(ca 3 cm brede). Skiftesvis lægges de lange flade stykker oven på hinanden, dækkes derefter med film og trykkes sammen, så alle sider bliver flade. Sæt dejen på køl i min 1 time.
Tag dejen ud og skær den i ca. 3-4 mm tykke skiver. Fordel dem på en plade og bag dem ved 200 grader i ca 10 min.

lørdag den 21. august 2010

Clafoutis med solbær

Clafoutis til 6-8 personer.
Clafoutisen er er af de mest perfekte franske desserter. Den er så svampet og lækker og man slet ikke kan stoppe igen, og minder mest af alt om en gigantis blød og tyk pandekage.
Normalt bruger man kirsebær, men da haven bugner af store, fede og skinnende solbær forsøgte jeg mig med disse. Jeg bruger Brd. Prices opskrift på Clafoutis, og benytter mig så i stedet af solbær fremfor kirsebær(om i øvrigt også er fuldkommen fremragende).

Opskriften er som følgende:
½ kg. friske solbær dryset med ca en 1/2- 1 dl sukker afhængig af bærrets sødme
100 gr. mel, evt. lidt mere
100 gr. sukker
et nip salt
4 æg
2 æggeblommer
ca. 5 dl sødmælk
2-3 cl rom
flormelis
evt. lidt ekstra sukker

Drys sukker over solbærene og lad dem trække lidt.
Bland en pandekagedej af de øvrige ingredienser. Hæld halvdelen af dejen i en smurt tærteform og bag den i ca. 10 minutter i en 190 grader varm ovn.
Tag den så ud og fordel kirsebærrene på bunden og hæld resten af dejen over. Bag kagen færdig i ca. ½ time til den er hævet op og er gyldenbrun. Lad den køle lidt af og servér så med flormelis drysset over.

fredag den 20. august 2010

Albóndigas i tomatsauce

Albóndigas er de mest fantastiske spanske kødboller, som man på ingen måde kan få nok af. De spises ofte med en cocktailpind, og spises som en del af flere tapas.






Til ca 12 albóndigas:
150 g. hakket svinekød
150 hakket oksekød
1 pisket æg
2 spsk friske brødkrummer(opblødt i ca 2 spsk mælk'
2 spsk smuttede og finthakkede mandler
1 fed finthakket hvidløg
2 spsk hakket persille
1/2 tsk stærk røget paprika
1/2 tsk salt
1 spak mel(til at vende kødbollerne i)
2 spsk olivenolie til stegning

Tomatsauce:
1 finthakket løg
1 finthakket grøn chili
2 spsk sherry
2 dåser hakkede tomater
1 tsk rørsukker
1 lauerbærblad

Bland alle ingredienser sammen til kødbollerne, og form en tskfuld eller skefuld(alt efter hvor store man vil have dem) kødfars til en kugle med hænderne og tril den i melet. Fortsæt til al farsen er formet til kugler.
Steg bollerne på en varm pande i ca. 5 min og sørg for de er fint brune over det hele. Tag dem af panden når det er færdige og dæk med staniol.
Steg løg og chili af på panden, som bollerne er blevet stegt på, og steg i ca 5 min. Tilsæt sherry, og skrab panden godt for at opløse evt. fastbrændte stumper.
Tilsær tomat, sukker og lauerbærblad og lad det simre i små 10 min til saucen er blevet tyk. Læg bollerne tilbage i saucen og lad det hele simre i ca. 20 min for lavt blus.

lørdag den 31. juli 2010

Hr og Fru Danmark- nu med Weber gasgrill....Oh yeah

Jeg burde åbentbart skamme mig! Har i lang tid sværget til , at den eneste måde man griller på, er med kul. Basta- sådan er det. De ord må jeg så desværre æde igen. Er nu blevet ejeren af en meget fin weber gasgrill, hvori man kan lave den mest fantastiske pizza. Pizzastenen kunne desværre ikke klare de høje temperaturer, som grillen kommer op på, så jeg må ud og skaffe mig en ny og mere solid version.
Men tjek lige den pizza!

onsdag den 7. juli 2010

Rystende ribs

Solsorten gjorde mig opmærksompå at ribsene var ved at være modne, så jeg måtte i al hast smutte ud og plukke de sølle rester.
Det blev til en lille skål med ribs(og få solbær), som selvfølgelig blev brugt på en gang rysteribs til vanilleisen.
Det er ganske simpelt. Man tager blot nogle ribs og drysser med sukker, og lader derefter sukker og ribs stå og smelte sammen til en herlig frisk marmelade.

torsdag den 1. juli 2010

Hyldeblomst galore


Så er det nu, nu, nu du skal ud og kravle i krat og grøfter efter den fantastiske sommerblomst hyldeblomsten. Jeg selv bevæbnede mig med masser af plastikposer og tog på rov, så hænderne blev helt korngule af blomsterstøv. Det er nu du skal plukke dem, for de er ikke gode i så lang tid desværre. Så hvis du mangler noget at bruge weekenden til kan du jo gå amok med de fantastiske hvide blomsterskærme.
Her kommer to opskrifter, som helt sikkert vil forsøde din sommer yderligere.

Hyldeblomsteddike:
Prop en flaske med hyldeblomstskærme, og fyld op med hvidvinseddike.
Lad flasken stå en solfyldt vindueskarm i et par uger. Man kan si den hvis man har lyst, men det er ikke nødvendigt.
Er rigtig god i salatdressinger.

Hyldeblomstsaft - Søebogaard go home:
50 hyldeblomstskærme(pillet for stængler)
1 kg sukker
2 citroner i skiver
2 liter vand
2 tsk citronsyre
Lav en lage af sukker og vand og hæld lagen over blomsterne. Tilsæt citronskiver og sitronsyre, og lad det hele trække i køleskabet i 2-3 dage. Du vil ikke fortryde det....

Rabarbermarmelade

Find opskriften på www.dr.dk/camillaplum

tirsdag den 22. juni 2010

Soufflee meine Damen und Herren

Rabarbersoufflee med vanillecreme

Soufflee:
Læg 200 g rabarber, skåret i fine stave i en fad, og drys med 100 g flormelis - lad det trække i 2 timer.
Varm ovnen op til 160 grader. Smår et ildfastfad eller form og drys den med sukker. Pisk 4 æggehvider stive i en skål. Bring 40 g sukker og 2 spsk vand i kog i en gryde, tilsæt rabarber og lad det koge i 2 min.
Hæld rabarberblandingen over æggehviderne og pisk i 1 min. Fordel blandingen i et eller flere forme og bad den i 25 min. Serveres straks med vanillecreme.

Vanillecreme:
Put 5 dl sødmælk og 15 g hjemmelavet vanillesukker i en gryde og bring det næsten i kog. Tag gryden f varmen. Pisk 4 æggeblommer med 130 g sukker til en lys og luftig masse. Hæld mælken i af flere omgange og pisk. Når det hele er blandet sammen hældes det tilbage i gryde og sættes på et blus ved lav varme. Der skal røres konstant og i lang tid. Fortsæt til massen bliver tyk og kn dække bagsiden af en ske.
Den kan serveres både varm og kold.

Nu med nyt køkken........ssshyyy der arbejdes....



Så har jeg endelig fået et ny køkken og skal ikke længere leve af hotdogs og toast.
I ren panik har jeg hamstret rabarber i haven og puttet dem i fryseren, og har efterfølgende prøvet to nye og helt fantastiske opskrifter med rabarber - rabarbersoufflee og Camilla Plums rabarbermarmelade lavet i ovn.

fredag den 21. maj 2010

Glæder sig til at blive et helt menneske igen

Er ved at blive vanvittig over ikke at have noget køkken for tiden. Optimistiske mig troede jo bare at man lige pillede det gamle ned, og bare sådan vupti sætter et nyt op. Men så er det jo at det barske realiteter slår ind, og man finder ud af at man jo har glemt at man bor i et hus fra 1917.......
Så der skulle lige støbes gulv og pudses mure, og spartles her og der, og males og, og, og, og...
Men skønt bliver det helt sikkert, og jeg glæder mig så meget til at se det endelige resultat med hvidt og lugtfrit køkken, egetræs bordplade og fine lyseblå fliser. Det kan da kun blive smukt. Så jeg må lide for skøntheden, og satse på at rabarberne ikke vokser mig over hovedet og bliver fuldstændig uspiselige inden jeg får det rette værksted at forædle dem i.

torsdag den 20. maj 2010

Når en rugbrødsmad nærmer sig et himmelsk måltid


Hvorfor er det at en rugbrødsmad bare smager helt fantastisk nogen gange??
Det har jeg tit undret mig over. En mad med rugbrød kan simpelthen være et fantastisk måltid nogen gange.
Måske er det noget med at man sidder med solen i ansigtet, uden jakke, man kan dufte jorden og blomsterne og høre fuglene synge, og måske vigtigst af alt: der er ingen stress over at skulle bakse et interessant aftensmåltid sammen!
Nå, men jeg havde i hvert fald et fantastisk første aftensmåltid med sønnen i haven i går. En smule krampagtigt, da vi skulle sidde på et lille børne bord-og-bænkesæt, som meget nemt får benene til at sove. Men skønt var det alligevel med madder med skinke, mayo og agurk og klassikeren slagterleverpostej med remou og ristede løg. Det gled ned med et koldt glas økologisk mælk fra Gram Slot - det er da gourmet!




mandag den 17. maj 2010

De første rabarber er i hus

Juhuu så er de første råvarer i haven begyndt at titte frem. Nu er det rabarber det bugner med.
Jeg brugte Camilla Plums fantastiske opskrift på æblekage, og skriftede bare æblerne ud med rabarber i stedet. Jeg droppede dog også kanelen.


Opskriften er stor, og man må gerne dividere, men når man er i gang og alligevel har hele køkkenet fedtet ind kan man jo bare spise den ene og fryse de to sidste kager til en anden dag. Rismel gør kager lette og gode i konsistensen. Kartoffelmel kan også bruges, men rismel er lidt bedre.

Opskriften er mere udførlig end normalt, til glæde for dem, der ikke synes kager lykkes for dem. Der er altid en grund, hvor smerteligt det ellers er at se det i øjnene. Prøv denne her til punkt og prikke, så skal det nok gå.
2 store kager:
750 g rørsukker750 g smør500 g hvedemel100 g rismel/kartoffelmel1 spsk. bagepulver9 hele ægmindst 2,5 kg æbler, Gråsten, belle de Boskoop, Ingrid Marie2 tsk. kanelknuste frø af 10 kardemommekapsler10 knuste stjerneanis200 g strøsukkerSkær æblerne i både, fjern kernehuset, men lad skrællen blive på. Smør to store eller tre mindre springforme med smør. Rør smør og sukker hvidt.
Dvs. at det skal blive luftigt som en smørcreme, og sukkeret skal være helt opløst. Hvis man springer over her bliver kagen tung.
Rør æggene i ét ad gangen, og sørg for at de er helt optaget i dejen i mellem hvert æg.
Hvis man springer over her skiller dejen, bliver fedtet og vil ikke hæve.
Rør mel, rismel og bagepulver sammen og sigt det over dejen. Vend rundt til melet er helt fordelt. Sigtningen betyder lettere dej, og jo mere nænsomt man vender rundt, jo lettere bliver kagen.
Der er ingen fidus i at komme mere bagepulver i. Det får ganske vist dejen til at hæve helt vildt, men det smager grimt, og den klasker da også sammen igen inden den er færdigbagt.
Fordel dejen i formene, den skal kun nå halvvejs op. Tryk så æblestykkerne godt ned i dejen, så den bliver helt fyldt op med æblestykker.
Drys med kanel, kardemomme, knust stjerneanis enten alle tre dele, eller én ad gangen. Drys med sukker og bag kagerne ved 170 grader til de er færdige. Det tager alt efter ovnen 35 min til en time.
Kagen holder sig lækre i mindst 5 dage. Men det skal være et køligt sted der ikke er køleskabet. Køleskab gør kager tørre.
Kagerne bliver lige så dejlige med pærer (skrællede), blommer, ferskner, abrikoser, udblødte svesker og lidt mandler, eller enhver slags bær, men der skal mange i.





Karrygryde

En bornholmer hane
1 squash i tynde strimler
1 rød peber i tynde strimler
4 store gulerødder i tynde strimler
2 fed hvidløg i tynde skiver
olie
2 dåser kokosmælk
1 dåse økologiske flåede og hakkede tomater
1 spsk stærk karry
1 spsk gurkemeje


Parter hanen og steg den i olie med karry og gurkemeje. Tilsæt kokosmælk og tomater og lad det simre i knap en time. Tilsæt derefter grøntsager og lad det simre i ca. 15 min. Kan serveres til couscous, ris eller bulgur.

tirsdag den 11. maj 2010

Scarpetta



I fredags var jeg i forbindelse med et polterabend for en skøn pige ude og spise på den italienske restaurant Scarpetta. Super lækkert mad og gode vine. Vi fik blandt andet denne ret med den bedste blæksprutte jeg nogensinde har smagt. Kan helt klart anbefales- rigtig dejligt sted.
http://www.cofoco.dk/scarpetta.php

Scarpetta

Rantzausgade 7,
2200 København N

mandag den 10. maj 2010

Staudebed+fræser= KØKKENHAVE

Så er de gamle stauder blevet fjernet og der er anlagt køkkenhave - intet mindre end fantastisk.
Der er plantet, ærter, jordbær, forårsblomster, rødbeder, forskellige gulerødder og sylteagurker. Så mangler vi bare et drivhus, så jeg kan få mine meget optimistisk såede tomatplanter ud i varmen. Ellers må de forsøge sig med en dansk sommer i det fri. Men hvor bliver det skønt endelig at kunne spise af sine egne dyrkede råvarer. Nu er rabarberne ved at have den rette størrelse, så kom endelig med nogle gode opskrifter med rabarber tak:

Så så man lige mændende lave gourmetmiddag

Vi har en tradition med et vennepar- drengene tager på skiferie sammen, og inviterer damerne på gourmet som tak;)
Denne gang lavede de maden selv, og det skulle de aldrig have gjort. Nu tager vi ikke på restaurant mere!!
De var inspireret af Brd. Prices scoremenu, med få ændringer. Vi fik blandt andet denne forret med hvidvinsdampet torsk og pillerejer- virkelig lækkert.

onsdag den 5. maj 2010

Lange med bagte cherrytomater

Ca 500 g lange
2 bk cherrytomater
1 bdt basilikum
olivenolie
forårsløg
citron
Halver tomater, snit forårsløg og bland dem med olie, salt/peber og citronsaft. Bages i ovnen i ca 10 min ved 225 g. Læg fisken i fadet med lidt olie, salt og peber på toppen. Bages i ca 10 min til fisken er gennemstegt

tirsdag den 4. maj 2010

Konfirmationsmenu

I weekenden var jeg ude og lave mad til en konfirmation. Menuen var:

Minitærte med laks, spinat og parmesanost på en grøn bund med en lun citronette m/dild og tomat

Fyldt svinekam m/pinjekerner og soltørrede tomater
Vitello tonatto

Grøn salat med syltede løg, cherrytomater og parmesan
bagte gulerødder med feta, oliven og persille
bulgursalat med safran, pistacienødder og tørrede abrikoser
urtetabouleh med brune ris, asparges, radisser og masser af urter
tomatsalt med cremet oste- og valnøddedressing

Kagebord m. chokolade cheesecake med blåbær, birkes-og bananmuffins med kongeglasur, brownies og amerikansk guelrodskage med flødeosteglasur

fredag den 30. april 2010

Jeg elsker, elsker, elsker Julia Child...

Jeg har endelig fået set Nora Ephrons filmatisering af Julie&Julia, og hvis man ikke allerede bloggede om mad, kunne man kun får lyst til at starte med det. Jeg er så glad helt ned i maven, og kan slet ikke få armene ned. Meryl Streep leverer en Julia Child, som er lige til at æde - hun er simpelthen så skør og skøn.
Kan kune anbefale den til alle med en lille smule interesse for mad, om det så er at lave den eller blot at spise den. Fabelagtig film. Se den.
Læs Julie Powells blog, og find ud af hvordan det hele startede. http://blogs.salon.com/0001399/

søndag den 25. april 2010

Smag på Ebeltoft






























Super hyggelig cafe i det skønne Ebeltoft med en masse lækre specialiteter, såsom lækkert brød, pestoer, hummus etc
Stedet fungerer også som specialkøbmand, hvor de sælger ud af deres hjemmelavede varer - de sælger nogle helt fantastisk brød.
Om sommeren kan man nyde den hyggelige og frodige gårdhave, som hører til stedet. Helt sikkert værd at besøge, hvis man i sommer skal en smut til det østjyske.
Smag
smag@mad.dk
Skindergade 5
8400 Ebeltoft
35141114

torsdag den 22. april 2010

Then we took Berlin vol. 3 - Loteria supper club



Fantastisk koncept, som er ved at sprede sig over hele verden. Private personer inviterer til intim dinner soire.Ved Loteria supper club er det Rosemary og Joe der inviterer dig ind i deres egen private hyggelige stue malet i en mørk rød farve.
Vi havde bestilt plads til fire, og ud over os kom fire andre personer, som havde relation til de to værter gennem deres studier i Berlin.
Som velkomsdrinks stod der fantastiske og ikke mindst meget stærke margeritas, og grydrede mexikanske kødboller i tomatsauce, som man kunne gå og spise med en lille tandstik.
Derefter stod den på blandt andet ceviche af torsk, langtidsbagte ribs og en fabelagtig polentakage med chokolade is.
Det var en rigtig sjov oplevelse at træde ind i en privat lejlighed, som en ven af huset. Rosemary og Joe, var de perfekte værter, og forstod virkelig af få en til at føle sig velkommen.
For blot 50 euro kan du få en rigtig hyggelig aften, med super lækker med lavet af de to californiske levefolk.
Det er helt sikkert værd at prøve.
http://loteriasupperclub.blogspot.com/

onsdag den 21. april 2010

Nice to know - what to do

Super cool blog med anbefalinger om alt fra mad til streetart i verdens forskellige byer.
Spot de fine ugler - -de har helt sikkert været i din by;)


http://www.indigogenau.blogspot.com/

tirsdag den 20. april 2010

Then we took Berlin vol. 2

"TAUSEND"
Vi ankom 4 personer til en suspekt beliggenhed under en jernbane, og med en stor metaldør med tallet 11 malet på. Men inde bag døren gemmer der sig et usædvanligt miljø, som i den grad emmer af rigtig god stil.
Bag navnet "Tausend" gemmer der sig den mest fantastisk og cool bar, og ikke mindst et fabelagtigt køkken.
Man træder som det første ind i baren, som har den største bardisk jeg nogensinde har set. Bag disken går der selvfølgelig meget nydelige og ikke mindst selvbevidste unge mænd rundt i et meget roligt tempo, og forbereder til aftenens rykind i selve baren. 
Selve loftet er hvælvet, som en gammeldags togvogn, og beklædt med adskillige lag af spejle og for enden troner en instellation af lys, formet som en motor.
I midten af baren ligger der en lille gang, som fører ind til den hyggeligste restaurant, med et åbent køkken, hvor 3 lydløse asiatiske kokke frembringer fantastiske og perfekte små kunstværker. Restauranten kan vel rumme små 50 mennesker, og de fem tjenere havde så stort et overskud og overblik, at vi ikke på noget tidspunkt manglede hverken mad eller vin. Tjernerne kom på skift hen til bordet, og vi fik aldrig stillet det samme spørgsmål to gange. De havde så styr på det. Det var også en fornøjelse, at man for en gangs skyld havde voksne tjenere, og ikke gymnasieelever der skal tjene til studierne.
Det er så svært at beskrive "Tausend" med ord - det skal opleves. 
For 2 flasker bobler, sushi, sticks, hovedret, dessert og kaffe, kom vi af med sølle 500 kr per mand. 
Efter middagen er der ikke andet at gøre end at sætte sig ud i baren, hvor man også må ryge, og nyde godt af det store og indbydende drinkskort. Jeg vil som det første anbefale en "Pink Mojito".
www.tausendberlin.com

mandag den 19. april 2010

Then we took Berlin vol. 1

I påsken var jeg sammen med nogle gode venner og min mand en tur i Berlin. Vi var ude og spise de mest fantastiske og spøjse steder, som jeg er nødt til at anbefale her.Jeg vil gøre reklame for tre spsisesteder, som var meget forskellige- både i forhold til det visuelle udtryk og selve konceptet.
Første aften var vi på Zagerus Projekt Koch/Kunst http://www.zagreus.net/, som mest af alt ligende et mindre galeri. Ulrich Krauss, som både er kok, galerist og kunstner stod for menuen for aftenen. Helt tilfældigt havde vi ramt aftenen for hans 10 års jubilæum. Vi sad ved et stort bord til 16 personer, og havde en fantastisk aften med sjove og interessante mennesker vi ikke kendte og en masse skønt med og vin.
Ulrich Krauss, Brunnenstraße 9a (Hinterhof) 10119 Berlin, Information und Reservierung unter 030 28 09 56 40.




torsdag den 8. april 2010













Deconstructed Gin & Tonic
Gin og lemon sorbet, med tonic gele, enebærsauce og karamel
Tosset, tosset dessert fra El Bulli

Nr. 2














Langtidsstegt mørbrad(60 grader i 6 timer) med svampe og lufttørret skinke.
Gulerodssouffle, parmesanspiral og svampeskum

Kællingeaften med stil

Endelig oprandt aftenen, hvor jeg holder den traditionelle kællingeaften for de kvinder jeg kender der har reproduceret sig selv. Her får man muligheden for at tale om alt det vores mænd ikke gider og høre om, og ikke mindst: Vi får mulighed for at tale om DEM. Normalt står jeg selv for maden, men denne gang hyrede jeg en fantastisk kok, Marco, som virkelig forstod at forkæle nogle damer som os...












Stegte kammuslinger på blomkålpure m. salturt, langtidsbagte tomater og hasselnøddevinaigrette

mandag den 29. marts 2010

Anmeldelse af Latin, Århus

Fredag var jeg ude at spise med to dejlige damer på Latin.
En utrolig hyggelig aften med skøn mad, vin og rigtig god service.
Jeg fik en fantastisk fiskesuppe med aioli, croutoner og revet gryere til forret.
Oksemørbrad med hjemmelavede frites, bearnaisesauce, og en urtesalat med estragon, kørvel og ruccula til hovedret,
creme brulee spækket med vanillekorn og med appalsinsorbet til dessert. Fantastisk aften, hvor man desværre fik spist alt for meget, men hold nu op det var lækkert og kan helt sikkert anbefales.
Man sidder ret tæt i restauranten, så hvis man ikke er til det, skal man nok finde et andet sted at spise.
Men vi synes det var helt fantastisk, og vi havde en utrolig dygtig og smilende tjener- skønt.
En 3 retters menu koster blot 265 kr.

mandag den 22. marts 2010

Mormors gode hindbærsnitter


200 g smør
150 g flormelis
2 tsk hjemmelavet vamillesukker(tomme vanillestænger blendet med sukker)
1 æg
350 g hvedemel
(Hindbærmarmelade
ca. 200 g flormelis til glasur
krymmel)

>Put alle ingredienser i en foodprocesser og ælt det sammen til en god dej. Lad mørdejen hvile i køleskabet i min 30 min. Tag dejen ud og del den i to lige store kugler, som hver rulles til en stor firkant. Bag mørdejene i ca 15-20 min ved 175 grader.
Lad dejene køle af og fordel hindbærmarmelade mellem bundende. Top kagerne med glasur og krymmel, og skær derefter kagen i ca 12 hindbærsnitter

lørdag den 20. marts 2010

Længes efter at få fingerne begravet i ukendt jord

Bliver så utrolig munter over at se at der ligger grænt under alt sneen. Vi er jo lige flyttet i hus(december 2009), så vi er meget spændte på hvad haven gemmer på. Dog ved jeg at der er blommer, æbler, pærer, moreller, maribeller, ribs, brombær, solbær, stikkelsbær, hindbær og hyben, så mon ikke jeg får nok råvarer at kokkerere med til forår og sommer.
Og så skal jeg se om det stakkels figentræ har overlevet vinteren i en potte på terassen!!!
Af en eller anden grund havde jeg fået bildt mig selv ind at haven egentlig ikke var særlig stor(grund på 1800 km2), men jeg må indrømme at jeg kom på andre tanker efter jeg har været ude og sondere terrænnet. Med andre ord: Vi vil komme til at sove rigtig godt om natten fremover!
Men uuuh hvor jeg glæder mig.
Spørgsmålet er blot hvor meget man kan gøre når man kun ejer en skovl, en knækket kost, som er tapet sammen på midten og en fin fin plæneklipper, og man mest af alt bare gerne vil have et drivhus??
Men én ting af gangen, som man siger. Nu har vi i det mindste fået valgt køkken, så når får jeg mig et skønt værksted at arbejde i - Ikea redder som sædvanlig dagen.

fredag den 12. marts 2010

En gang skal vel være den første....

Så har man oplevet det med- surdejseksplosion i køleskabet.....

onsdag den 10. marts 2010

Bedstefars skæg i muffinsversion

120 g sukker
120 g blødt smør
ca 1dl mælk
275 g mel
2 tsk bagepulver
4 æggeblommer

Hindbærsyltetøj

4 æggehvider
et nip salt
230 g flormelis
2 tsk god vanillesukker(sukker blendet med vanillestænger)

Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt derefter æggeblommer et ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen og sigt den. Bland melblandingen og mælken i dejen.
Fyldes i 12 muffinsforme og bages i ca 10 min ved 170 grader
Pisk æggehviderne stive med lidt salt- tilsæt derefter flormelis og vanillesukker.
Fordel hindbærmarmelade over de forbagte muffins og fordel derefter marengen.
Bages i ca. 10-15 min ved 170 grader

tirsdag den 9. marts 2010

Super gode og luftige burgerboller

1/2 pak gær
3 dl mælk
1 dl fuldkornshvede eller havregryn
6 dl hvedemel(ca)
1 dl sesamfrø
ca. 1 spsk salt(groft)
Alle ingredienser æltes sammen og dejen står og hæver i en time
Derefter formes dejen til boller og vendes i sesamfrø- tryk dem lidt flade og læg dem på en bageplade klædt med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og mas dem yderligere flade med en bageplade på toppen. Lad dem hæve med bageplade 1/2 time.
Bages ved 200 grader i ca 20 min- de første 10 min bages med bagepladen på toppen

Pariserbøf med det hele













4 skiver godt madbrød
500 g. oksekød
4 æg
1 lille glas kapers
hakkede rødbeder
finthakket løg
friskrevet peberrod
salt/peber
olie/smør
Form 4 bøffer ud af kødet, og læg dem på en skive brød hver. Steg dem med kødetsiden nederst først, og derefter på brødsiden.
Steg 4 spejlæg - læg æggene på den færdigstegte pariserbøf.
Drys med kapers, hakkede syltede rødbeder, finthakket løg og friskkværnet peber

onsdag den 3. marts 2010

Jamen nu tror jeg sørme DR forkæler mig...

Jeg nyder for tiden at være velsignet med hele tre madprogrammer i træk på DR. Søndag jonglerer Camilla Plum med den sorte gryde, mandag fristes man af det søde liv og tirsdag underholdes man af Brd. Price. Hvad mere kan man ønske sig, når man er madoman?
Mangler bare noget at udfylde resten af ugens dage med, men indtil da kan man jo altid se et afsnit med den gale Hugh F. W. fra River Cottage.

mandag den 1. marts 2010

Ugeplanen holder pause

Hej
Jeg holder en lille pause med min ugeplan, da jeg er begyndt at arbejde og ikke rigtig har tid til at få den lavet. Jeg vil derfor gerne henvise til den ugentlige madplan på www.sondagsavisen.dk i stedet, som laver en glimrende madplan.
Jeg vender stærkt tilbage;)
Louise

tirsdag den 23. februar 2010

Jeg er forelsket i to ældre mænd...

Så er Brd. Price atter tilbage på skærmen- denne gang på Dr1. Jeg elsker deres tilgang til maden, deres viden og de velplacerede gamle klip.
I aften kommer andet afsnit i den nye programrække, og denne gang er det det nordiske køkken der kommer under behandling.
Jeg må derudover gøre opmærksom på et foredrag med James Price på Møllevangsalle 20 i Århus d. 24 marts kl 19.

mandag den 22. februar 2010

Franske makroner


Mal 150 g mandler til mel. Tilsæt 100 g mørk chokolade og blend den sammen med mandlerne.Tilsæt 250 g flormelis og 4 piskede æggehvider. Sæt makronerne på en bageplade med en lille tsk.
varm 1 dl. fløde op til kogepunktet- tilsæt 100 g mørk chokolade og lad den smelte i fløde. Lad massen køle helt af. Når massen er helt kold piskes den op til en luftig og cremet masse. Læg cremen mellem to makroner og server til en god kop kaffe

OPSKRIFTER UGE 8

Man: Bland oksekød m. 2 fed hvidløg, hakket persille, tørret basilikum og salt/peber.
Form farsen til små kugler og steg dem på en pande.
Tomatsauce: Lav evt dobbelt portion, så der er sauce til torsdag.Hak 1 løg,2 stængler bladselleri, 2 fed hvidløg fint og svits dem på en pande. Tilsæt 2 dåser flåede tomater og et par spsk hvidvinseddike og lide sukker+salt og peber. Lad det koge godt sammen og tilsæt kødbollerne i saucen.
Tirs: Kog ærterne i ca 45 min med lauerbærblade,. Sauter 3 porrer skåret i ringe i smør i en stor gryde, tilsæt 3 gulerødder 250 g kartofler og 2 pastinakker i tern og kog i ca 10 min. Blend ærterne med grøntsagsvand. Tilsæt de kogte grøntsager med timianblade. Smag til med eddike og salt og peber. Serveres med groft brød og grov sennep.
Ons:Svits et finthakket løg i olie. Tilsæt kyllingebryst i strimler og 4 fed finthakket hvidløg. Tilsæt 2 spsk yikka curry og 2 dåser kokosmælk. Lad retten koge på- tilsætsalt, peber og 1 1/2 spsk muscovadosukker. Lad det simre i ca 20 min. Tilsæt 400 g hakkede mandler og 2 spsk finthakket ingefær, og lad det simre til det bliver tykt og cremet.
Mangochutney: Svits 2 finthakkede løg i olie, tilsæt 1 mango i tern, 2 spsk finthakket ingefær og hakket chili og svits det sammen. Tilsæt 4 spsk eddike og lad det koge ind. Tilsæt 2 spsk musc. sukker og ananas og lad det simre ved svag varme i ca 20 min. Smag til med salt og peber. Serveres med ris
Tors: Steg fiskedellerne på en pande i lidt fedtstof. Lun saucen fra i mandags op og kog ris.
Fre: Rens kyllingen. Kom skal fra en citron, 2 fed hvidløg og rosmarin i en morter eller blender og knus det til en pasta. Løsn forsigtigt skindet fra kyllingen og kom blandingen mellem kødet og skindet. Gnid skindet med salt og peber og drys lid olie over. Bag den i ovnen i ca 1 1/4 time ved 200 grader. Sæt flødekartofler ind i ovnen efter 15 min.
Flødekartofler: Læg 1 kg skrællede kartofler i skiver i et fad med saft of skal fra 1 citron og 2 fe hvidløg i tynde skiver. Drys med slat og peber og tilsæt 4 dl fløde. Bages i ca 1 time ved 200 grader.

INDKØBSLISTE UGE 8

500 g oksekød
et bt persille
hvidløg
tørret basilikum
spagetti
4 dåser flåede og hakkede tomater
et bundt bladselleri
1 kylling
2 øko citron
frisk rosmarin
1 kg kartofler
4 dl fløde
1 løg
olie
4 kyllingebryst i strimler
frisk ingefær
tikka curry
2 dåser kokosmælk 400 g mandler mucovadosukker
frisk korinander
rød chili
2 løg
1 moden mango
hvidvinseddike
1 pk fiskefars
1 pose gulerødder
1 pose valnødder
basmatiris
1 lille dåse ananas
250 g gule ærter
2 lauerbærblade
3 porrer
3 gulerødder
2 pastinakker
250 g kartofler 1 l. grøntsagsbouillon
frisk timian
1 groft brød
grov sennep

MADPLAN UGE 8

MAN: Italienske kødboller i tomatsauce m. spagetti
TIRS: Gule ærter m. groft brød pg sennep
ONS: Kyllling i kokosmælk m. ris og mangochutney
TORS: Fiskefrikadeller m. ris og tomatsauce og råkostsalat
FRE: Citronkylling med flødekartofler

mandag den 15. februar 2010

Indkøbsliste uge 7

500 g hakket flæsk og kalv
salt
1 stort løg, revet
1 æg
3 spsk. rasp
2 dl mælkpeber
1 tsk. Friskstødt allehånde
et finthakket fed hvidløg
lidt friskklippet timian
smør
2 kg oksetykkam
500 g stribet flæsk
7,5 dl aromatisk øl
6 porrer
6 gulerødder

Ribollitatil 10 personer
250 g kogte borlottibønner
250 g kogte canellinibønner, et løg, en chili og et laurbærblad til at koge med bønnerne
et stort løg i skiver
et blegselleri, i små stykker
en dåse flåede tomater
en stok Toscansk palmekål, eller grønkål, renset, blancheret og strimlet
en krydderbuket af laurbærblad, frisk timian, et bundt bredbladet persille, merian
Et overskåret hvidløg
italiensk madbrød i tykke skiver uden skorpe
hel parmesan

1 rødkål
2 dl olivenolie
2 citroner
Fåremælksfeta
Frisk oregano
Sort peber

½ kg modne tomater
1 stor agurk
Rød, gul og grøn peber efter smag
2-3 fed hvidløg
Ca. 1 dl god olivenolie
3 spsk. sherryvinaigre
2 tomaterrød og grøn peber
1 salatløg
½ agurk
Hvidt brød
Olivenolie
Fileter fra 2 rødtunger
2 fennikel
4 spsk semi dried tomater
2 spsk Nicoise oliven, udstenede
Frisk esdragon
Fennikelfrø
Sorte peberkorn
Hvidvin
350 g risottoris
1 løg eller den samme mængde skalotteløg
Ca. 2 ¾ liter hønsebouillon
Skal og saft af 1 øko citronsalt

2-3 store løg
6 spsk. Soya
1 spsk. hel sort peber
6 enebær
1 rød chili
2 laurbærblade
6 fed hvidløg
2 store spsk. groft salt
4 spsk. olivenolie

Mad fra tv - Ugeplan uge 7

MAN:RIBOLLITA - Toscansk grøntsagssuppe. Se http://www.dr.dk/DR2/CamillaPlum/og-den-sorte-gryde/Opskrifter/2010/uds_1/20100202123103.htm
TIRS: Frikadeller. Sehttp://www.dr.dk/P1/Koplevskoekken/Udsendelser/2009/11/17150637.htm og Græsk vintersalat med feta. Se http://www.dr.dk/DR2/CamillaPlum/og-den-sorte-gryde/Opskrifter/2010/uds_1/20100202135925.htm
ONS:Gazpacho. Se http://www.dr.dk/DR2/Spise%20med%20Price/Programmer/Program11.htm?image=2
TORS:Rødtunge i papilotte med citronrissotto. Se http://www.dr.dk/DR2/Spise%20med%20Price/Programmer/Program11.htm?image=4
FREDAG:Daube. Se http://www.dr.dk/DR2/CamillaPlum/og-den-sorte-gryde/Opskrifter/2010/Uds_2/20100204152959.htm

søndag den 7. februar 2010

Opskrifter uge 6

MAN: Skær 600 g bov/klump i 2x2 cm tern. Svits et hakket løg i 3 spsk smør og tilsæt 2 fed finthakkede hvidløg. Tilsæt kødet og krydr med salt, 2 tsk kommen og 3 spsk paprika. Hæld 1-2 liter vand over og lad suppen koge i ca. 3o min. Skær peberfrugterne i tykke strimler, og skær 1 gulerod,1 persillerod, 2 tomater, 2 stængler bladselleri og 400 gr kartofler i tern og hæld dem i gryden. Kog yderligere 20 min. Tilsæt suppehorn og kog dem med. Serveres med et godt brød)
TIRS: Skær broccolien i små buketter og kog dem møre i letsaltet vand i ca fem min. Hak dem groft. Kom stykkerne på en pande med 1 fed hvidløg i skiver, stjerneanis og olivenolie og lad den simre i ca 3 min. Kog pastaen. Sorter stjerneanis fra og bland broccolien med pasta og friskrevet parmesan.
ONS: Smelt 50 g smør og tilsæt 2-3 spsk mel tilsæt ½ til ¾ l. mælk lidt af gangen til den tykner. Tilsæt 100 g revet parmesan, 1 spsk dijon, citronsaft og smag til med hakket estragon og salt og peber.
Blend 2 skiver brød i en foodprocessor og bland med 50 g revet parmesan, citronskal og 3 spsk olivenolie. Rens 4 porrer og halver dem og læg dem i et ildfast fad. Læg 300 g fintskåret skinke over og hæld sovsen over det hele. Fordel derefter brødblandingen over. Bages ved 180 grader i 40 til 45 min. Server en grøn salat til
TORS: http://www.dr.dk/DR2/Spise+med+Price/Programmer/Program8.htm?image=4
FRE: Aioli: blend 2 fed hvidløg, ca 4 cl rødvinseddike, 2 spsk grov sennep, citronsaft fra ½ citron og to æggeblommer. Tilsæt langsomt 2 ½ dl planteolie til konsistensen er god.
Tomatsalsa: skær 1 zittauerløg i grove skiver og kom dem i en gryde med 1 dåse flåede tomater og 2 tomater i tern, 50 g brun farin og 1 lille glas afdryppede jalapenos. Lad den simre i ca 30 min, og blend den herefter kort med frisk koriander. Smages til med salt og peber.
Guacamole: Hak kødet fra 2 avokadoer, ca 1 dl creme fraiche, 1 fed hvidløg, spidskommen, chili og citronsaft sammen til konsistensen er god. Smages til med salt og peber.Steg bøfferne og læg dem i de lunede boller med salsa, aioli, guacamole, salat, jalapenos, rødløg og cheddarost

Indkøbsliste uge 6

600 g oksebov eller klump
3 spsk olie
3 løg
12 fed hvidløg
2 tsk kommen
2-3 spsk delikatessepaprika
2 peberfugter
1 gulerod
1 persillerod
2 tomater
2 stængler bladselleri
400 g kartofler
suppepasta
et godt madbrød(mandag)
1/2 broccoli
2-3 stjerneanis
400g pasta(feretti)
400 g parmesan
4 store porrer(det hvide)
300 g skinke
50 g smør + 2 spsk
3 spsk mel
knap en l mælk
1 spsk dijonsennep
2 citroner
2 spsk frisk estragon
2 tykke skiver ciabattabrød
grøn salat
1-2 pakker friske pastaplader
800 gram torskefilet (eller anden fast, hvid fisk)
8 flotte store tomater
2 dåse flåede tomater
1 tsk. tørret oregano
Olivenolie
1 glas hvidvin
Salt, friskkværnet peber og sukker
1 bundt basilikum
3-4 spsk. pinjekerner
4-5 deciliter olivenolie
2 spsk. mel (med top)
Ca. 5 dl sødmælk
4-5 nelliker
1 laurbærblad
Revet muskat
3-4 cl rødvinseddike
2 spsk grov sennep
2 past. æggeblommer
2 1/2 dl planteolie
1 stort zittauerløg
50 g brun farin
2 lille glas jalapenos
1 lille bundt frisk koriander
2 store modne avokado
1 dl creme fraiche
1/2 rød chili
1/2 tsk spidskommen
600-800 g haket oksekød
4 gode burgerboller
lollo biondasalat eller lign
1 rødløg
4 skiver cheddar






MADPLAN UGE 6

MAN:Gullaschsuppe
TIRS: Feretti med broccoli
ONS: Ovnbagte porrer med skinke og estragon
TORS: Brd. Prices fiskelasagne
FRE: Mexicansk burger

torsdag den 28. januar 2010

OPSKRIFTER UGE 5

MANDAG:Rengør svampene så nænsomt som muligt- helst ikke noget vand, og skær dem i tynde skiver, og svits dem gylde i 2 spsk olie. Krydr med salt og peber. Æggene slås ud og saltes og pebres. Kom en spsk olie på panden og hæld halvdelen af æggemassen på. Drys med 2 spsk hakket persille og lad den størkne. inden den er helt gennemstegt foldes omelletten på midten(ryst panden og vend den på skrå, så omeletten falder ud over kante. Fold den med hjælp fra en gaffel.
Server med de ristede svampe, 2 spsk hakket persille - server det evt sammen med et godt brød og en frisk tomatsalat - DISSE STÅR IKKE PÅ INDKØBSLISTEN
TIRSDAG:4 store løg skæres i tynde ringe og svitses bløde i 25 g smør, ved svag varme under låg. Når de bgynder at blive brune drysses der 1 spsk mel over- rør rundt til det hele er lysebrunt. Hæld 1/2 glas hvidvin og 1 1/2 l oksebouillon over og lad det simre ved svag varme i ca 20 min. Rist de 4 skiver brød uden skorpe.Hæld suppe i 4 ildfase suppeskåle eller lign. og drys 100 g gruyereost over. De gratineres under ovnens grill.
ONSDAG:Skyl hanen/kyllingen og dup den tør. Parter den i 6-8 stykker og krydr med salt/peber. Smelt 4 spsk smør og svits kødet gyldent. Tilsæt 100 g røget mager flæsk i tern, 2 timian/rosmarin/salviekviste, 2 lauerbærblade, 1 porre i tynde ringe, 1 bt forårsløg i tynde ringe, 1 gulerod i skiver, 3 fed grofthakket hvidløg og hæld 1 l. hvidvin over. Tilsæt 200 g rensede svampe og lad det hele simre i ca 45 min. Tilsæt 2 cl cognac og drys med 3 spsk hakket persille. Server med løskogte ris
TORSDAG: Lav en mørdej af 150 g mel, en smule salt, 5 spsk smør og et æg. Tryk dejen flad og lad den hvile i køleskabet i mindst 2 timer(siger de!!!)Rul dejen ud og læg den i en tærteform og forbag den ved 220 g i ca 10 min.
Rist 200 g magert røget flæsk let på en pande. Pisk 2 æg sammen med 1 1/4 creme fraiche og krydr med revet muskat og peber og en lille smule salt. Fordel ternene på den forbagte dej, 200 g gruyereost og æggemassen. Bages ved 220 grader i 25 min. En ægte franskmand ville nok bare spise denne tærte med et køligt glas hvidvin, men måske ikke en grønsalat kunne være godt til. Det er op til dig.
FREDAG: Skær skinden af 600 g laksefilet - skær fisken på skrå i 1 cm tykke skiver og fordel saften af 1 citron over dem. Pensl et ildfast fad med smør og fordel laksesiverne deri.Krydr med salt og peber. Svits 2 skalotteløg, i 1 spsk smør. Tilsæt 4 cl sherry, 1 1/2 dl fiskefond og lad den koge lidt ind. Tilsæt 2 dl creme fraiche og tag den af varmen. Pisk 1 dl piskefløde stiv og bland den sammen med saucen og hæld derefter saucen over laksen. Gratiner dem i 10 min ved 220. Serveres med friskkogt tagliatelle og dampet spinat