Er ved at blive vanvittig over ikke at have noget køkken for tiden. Optimistiske mig troede jo bare at man lige pillede det gamle ned, og bare sådan vupti sætter et nyt op. Men så er det jo at det barske realiteter slår ind, og man finder ud af at man jo har glemt at man bor i et hus fra 1917.......
Så der skulle lige støbes gulv og pudses mure, og spartles her og der, og males og, og, og, og...
Men skønt bliver det helt sikkert, og jeg glæder mig så meget til at se det endelige resultat med hvidt og lugtfrit køkken, egetræs bordplade og fine lyseblå fliser. Det kan da kun blive smukt. Så jeg må lide for skøntheden, og satse på at rabarberne ikke vokser mig over hovedet og bliver fuldstændig uspiselige inden jeg får det rette værksted at forædle dem i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar