Bliver så utrolig munter over at se at der ligger grænt under alt sneen. Vi er jo lige flyttet i hus(december 2009), så vi er meget spændte på hvad haven gemmer på. Dog ved jeg at der er blommer, æbler, pærer, moreller, maribeller, ribs, brombær, solbær, stikkelsbær, hindbær og hyben, så mon ikke jeg får nok råvarer at kokkerere med til forår og sommer.
Og så skal jeg se om det stakkels figentræ har overlevet vinteren i en potte på terassen!!!
Af en eller anden grund havde jeg fået bildt mig selv ind at haven egentlig ikke var særlig stor(grund på 1800 km2), men jeg må indrømme at jeg kom på andre tanker efter jeg har været ude og sondere terrænnet. Med andre ord: Vi vil komme til at sove rigtig godt om natten fremover!
Men uuuh hvor jeg glæder mig.
Spørgsmålet er blot hvor meget man kan gøre når man kun ejer en skovl, en knækket kost, som er tapet sammen på midten og en fin fin plæneklipper, og man mest af alt bare gerne vil have et drivhus??
Men én ting af gangen, som man siger. Nu har vi i det mindste fået valgt køkken, så når får jeg mig et skønt værksted at arbejde i - Ikea redder som sædvanlig dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar