torsdag den 20. maj 2010

Når en rugbrødsmad nærmer sig et himmelsk måltid


Hvorfor er det at en rugbrødsmad bare smager helt fantastisk nogen gange??
Det har jeg tit undret mig over. En mad med rugbrød kan simpelthen være et fantastisk måltid nogen gange.
Måske er det noget med at man sidder med solen i ansigtet, uden jakke, man kan dufte jorden og blomsterne og høre fuglene synge, og måske vigtigst af alt: der er ingen stress over at skulle bakse et interessant aftensmåltid sammen!
Nå, men jeg havde i hvert fald et fantastisk første aftensmåltid med sønnen i haven i går. En smule krampagtigt, da vi skulle sidde på et lille børne bord-og-bænkesæt, som meget nemt får benene til at sove. Men skønt var det alligevel med madder med skinke, mayo og agurk og klassikeren slagterleverpostej med remou og ristede løg. Det gled ned med et koldt glas økologisk mælk fra Gram Slot - det er da gourmet!




1 kommentar:

  1. Hej Louise

    Jeg har forsøgt at finde din e-mail, men skriver en kommentar her i stedet. Håber det er ok.

    Min specialemakker Ane og jeg, skriver speciale på Kommunikation på RUC og er faldet over din blog gennem madblogs.dk.

    Vi vil meget gerne i kontakt med dig, da vi er ved at undersøge fænomenet madblogs. Vi forsøger at finde ud af, hvad det handler om, da der ikke tidligere er forsket i dette område. I den forbindelse vil vi meget gerne have lov at interviewe dig.

    Med vores speciale vil vi kaste lys over fænomenet madblogs og forsøge at finde ud af, hvad det handler om, da der ikke tidligere er forsket i dette område. Derfor søger vi en gruppe madbloggere, som kan hjælpe os med at forstå, hvad det at blogge om mad går ud på.

    Har du tid og lyst til at medvirke i et sådant interview, vil det være en uvurderlig hjælp for os. Interviewet vil tage 1-2 timer og gerne finde sted i uge 22 (31. maj – 6. Juni), men kan også foregå senere i juni måned, hvis du ikke har tid i uge 22. Interviewet gennemføres i København eller omegn - gerne hos dig, hvis du foretrækker det. Vi er ikke sikre på hvor du bor, men bor du langt væk, kan interviewet laves pr. telefon eller online over e-mail eller Skype.

    Har du spørgsmål, skal du ikke tøve med at kontakte os pr. mail eller tlf.

    Fahad Saeed & Ane Lützhøft, Kommunikation, Roskilde Universitet

    Tlf.: + 45 29 71 30 43

    E-mail: saeed@ruc.dk

    SvarSlet