tirsdag den 9. oktober 2012

Rettelse til indlæget om Is fra Skarø

Jeg er blevet gjort opmærksom på en fejl i mit tidligere indlæg. Jeg har skrevet at Is fra Skarø laver en is med Blåbærtærte. Det er ikke sandt. Det er Peters is der laver den. Undskyld til Is fra Skarø. Uanset hvad laver de stadig super dejlig is på Skarø. Hvorfor det er så godt, kan du læse om her:

Kort info
Is fra Skarø skiller sig ud fra al anden is, idet den er baseret på
birkesaft og sukkertang. Birkesaften tapper vil selv fra Skarøs 40
birketræer. Birkesaftens og sukkertanges indhold af naturlige sukkerstoffer
og mineraler fremmer smagen af isens andre ingredienser og gør, at vi kan
tilsætte ismassen 1/3 mindre sukker end i konventionelle is.
Med birkesaft og sukkertang som faste bestanddele af alle vores is, kan man
sige, at vi har allieret os med naturens hårdeste smagsdommere. Vi kan
balancere syrligt med sødt eller cremet, fyldig smag med saftig frugt; men
vi kan ikke camouflere noget, som ikke er godt i udgangspunktet. Vi kan
ganske enkelt kun tillade os at fylde vores is med velsmagende ingredienser.

Gourmet-is:
Vi pisker ikke luft i ismassen ved indfrysning. På den måde opnår vi en mere
koncentreret smag og et ærligt produkt. Vi undgår også at tilsætte emulgator
og stabilisator. – what you see is what you get!
Alle vores is er fri for gluten. Vores sorbetis indeholder hverken æg eller
mælk og har ingen rester af nødder.

I vores Gourmet-is serie (bægre med 100ml. / 100 g. svarende til en stor
ispind) har vi på nuværende tidspunkt 14 smagsvarianter. Isen leveres også i
2,5 l og 5 liters bøtter til scoop is.

1 kommentar:

  1. Segera bergabung di sabung ayam filipina Sabung ayam Filipina paling tangguh hanya ada di BBM: D1A1E6DF / WA: +6281377055002

    SvarSlet