lørdag den 31. juli 2010

Hr og Fru Danmark- nu med Weber gasgrill....Oh yeah

Jeg burde åbentbart skamme mig! Har i lang tid sværget til , at den eneste måde man griller på, er med kul. Basta- sådan er det. De ord må jeg så desværre æde igen. Er nu blevet ejeren af en meget fin weber gasgrill, hvori man kan lave den mest fantastiske pizza. Pizzastenen kunne desværre ikke klare de høje temperaturer, som grillen kommer op på, så jeg må ud og skaffe mig en ny og mere solid version.
Men tjek lige den pizza!

onsdag den 7. juli 2010

Rystende ribs

Solsorten gjorde mig opmærksompå at ribsene var ved at være modne, så jeg måtte i al hast smutte ud og plukke de sølle rester.
Det blev til en lille skål med ribs(og få solbær), som selvfølgelig blev brugt på en gang rysteribs til vanilleisen.
Det er ganske simpelt. Man tager blot nogle ribs og drysser med sukker, og lader derefter sukker og ribs stå og smelte sammen til en herlig frisk marmelade.

torsdag den 1. juli 2010

Hyldeblomst galore


Så er det nu, nu, nu du skal ud og kravle i krat og grøfter efter den fantastiske sommerblomst hyldeblomsten. Jeg selv bevæbnede mig med masser af plastikposer og tog på rov, så hænderne blev helt korngule af blomsterstøv. Det er nu du skal plukke dem, for de er ikke gode i så lang tid desværre. Så hvis du mangler noget at bruge weekenden til kan du jo gå amok med de fantastiske hvide blomsterskærme.
Her kommer to opskrifter, som helt sikkert vil forsøde din sommer yderligere.

Hyldeblomsteddike:
Prop en flaske med hyldeblomstskærme, og fyld op med hvidvinseddike.
Lad flasken stå en solfyldt vindueskarm i et par uger. Man kan si den hvis man har lyst, men det er ikke nødvendigt.
Er rigtig god i salatdressinger.

Hyldeblomstsaft - Søebogaard go home:
50 hyldeblomstskærme(pillet for stængler)
1 kg sukker
2 citroner i skiver
2 liter vand
2 tsk citronsyre
Lav en lage af sukker og vand og hæld lagen over blomsterne. Tilsæt citronskiver og sitronsyre, og lad det hele trække i køleskabet i 2-3 dage. Du vil ikke fortryde det....

Rabarbermarmelade

Find opskriften på www.dr.dk/camillaplum

tirsdag den 22. juni 2010

Soufflee meine Damen und Herren

Rabarbersoufflee med vanillecreme

Soufflee:
Læg 200 g rabarber, skåret i fine stave i en fad, og drys med 100 g flormelis - lad det trække i 2 timer.
Varm ovnen op til 160 grader. Smår et ildfastfad eller form og drys den med sukker. Pisk 4 æggehvider stive i en skål. Bring 40 g sukker og 2 spsk vand i kog i en gryde, tilsæt rabarber og lad det koge i 2 min.
Hæld rabarberblandingen over æggehviderne og pisk i 1 min. Fordel blandingen i et eller flere forme og bad den i 25 min. Serveres straks med vanillecreme.

Vanillecreme:
Put 5 dl sødmælk og 15 g hjemmelavet vanillesukker i en gryde og bring det næsten i kog. Tag gryden f varmen. Pisk 4 æggeblommer med 130 g sukker til en lys og luftig masse. Hæld mælken i af flere omgange og pisk. Når det hele er blandet sammen hældes det tilbage i gryde og sættes på et blus ved lav varme. Der skal røres konstant og i lang tid. Fortsæt til massen bliver tyk og kn dække bagsiden af en ske.
Den kan serveres både varm og kold.

Nu med nyt køkken........ssshyyy der arbejdes....



Så har jeg endelig fået et ny køkken og skal ikke længere leve af hotdogs og toast.
I ren panik har jeg hamstret rabarber i haven og puttet dem i fryseren, og har efterfølgende prøvet to nye og helt fantastiske opskrifter med rabarber - rabarbersoufflee og Camilla Plums rabarbermarmelade lavet i ovn.