mandag den 29. marts 2010

Anmeldelse af Latin, Århus

Fredag var jeg ude at spise med to dejlige damer på Latin.
En utrolig hyggelig aften med skøn mad, vin og rigtig god service.
Jeg fik en fantastisk fiskesuppe med aioli, croutoner og revet gryere til forret.
Oksemørbrad med hjemmelavede frites, bearnaisesauce, og en urtesalat med estragon, kørvel og ruccula til hovedret,
creme brulee spækket med vanillekorn og med appalsinsorbet til dessert. Fantastisk aften, hvor man desværre fik spist alt for meget, men hold nu op det var lækkert og kan helt sikkert anbefales.
Man sidder ret tæt i restauranten, så hvis man ikke er til det, skal man nok finde et andet sted at spise.
Men vi synes det var helt fantastisk, og vi havde en utrolig dygtig og smilende tjener- skønt.
En 3 retters menu koster blot 265 kr.

mandag den 22. marts 2010

Mormors gode hindbærsnitter


200 g smør
150 g flormelis
2 tsk hjemmelavet vamillesukker(tomme vanillestænger blendet med sukker)
1 æg
350 g hvedemel
(Hindbærmarmelade
ca. 200 g flormelis til glasur
krymmel)

>Put alle ingredienser i en foodprocesser og ælt det sammen til en god dej. Lad mørdejen hvile i køleskabet i min 30 min. Tag dejen ud og del den i to lige store kugler, som hver rulles til en stor firkant. Bag mørdejene i ca 15-20 min ved 175 grader.
Lad dejene køle af og fordel hindbærmarmelade mellem bundende. Top kagerne med glasur og krymmel, og skær derefter kagen i ca 12 hindbærsnitter

lørdag den 20. marts 2010

Længes efter at få fingerne begravet i ukendt jord

Bliver så utrolig munter over at se at der ligger grænt under alt sneen. Vi er jo lige flyttet i hus(december 2009), så vi er meget spændte på hvad haven gemmer på. Dog ved jeg at der er blommer, æbler, pærer, moreller, maribeller, ribs, brombær, solbær, stikkelsbær, hindbær og hyben, så mon ikke jeg får nok råvarer at kokkerere med til forår og sommer.
Og så skal jeg se om det stakkels figentræ har overlevet vinteren i en potte på terassen!!!
Af en eller anden grund havde jeg fået bildt mig selv ind at haven egentlig ikke var særlig stor(grund på 1800 km2), men jeg må indrømme at jeg kom på andre tanker efter jeg har været ude og sondere terrænnet. Med andre ord: Vi vil komme til at sove rigtig godt om natten fremover!
Men uuuh hvor jeg glæder mig.
Spørgsmålet er blot hvor meget man kan gøre når man kun ejer en skovl, en knækket kost, som er tapet sammen på midten og en fin fin plæneklipper, og man mest af alt bare gerne vil have et drivhus??
Men én ting af gangen, som man siger. Nu har vi i det mindste fået valgt køkken, så når får jeg mig et skønt værksted at arbejde i - Ikea redder som sædvanlig dagen.

fredag den 12. marts 2010

En gang skal vel være den første....

Så har man oplevet det med- surdejseksplosion i køleskabet.....

onsdag den 10. marts 2010

Bedstefars skæg i muffinsversion

120 g sukker
120 g blødt smør
ca 1dl mælk
275 g mel
2 tsk bagepulver
4 æggeblommer

Hindbærsyltetøj

4 æggehvider
et nip salt
230 g flormelis
2 tsk god vanillesukker(sukker blendet med vanillestænger)

Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt derefter æggeblommer et ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen og sigt den. Bland melblandingen og mælken i dejen.
Fyldes i 12 muffinsforme og bages i ca 10 min ved 170 grader
Pisk æggehviderne stive med lidt salt- tilsæt derefter flormelis og vanillesukker.
Fordel hindbærmarmelade over de forbagte muffins og fordel derefter marengen.
Bages i ca. 10-15 min ved 170 grader

tirsdag den 9. marts 2010

Super gode og luftige burgerboller

1/2 pak gær
3 dl mælk
1 dl fuldkornshvede eller havregryn
6 dl hvedemel(ca)
1 dl sesamfrø
ca. 1 spsk salt(groft)
Alle ingredienser æltes sammen og dejen står og hæver i en time
Derefter formes dejen til boller og vendes i sesamfrø- tryk dem lidt flade og læg dem på en bageplade klædt med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og mas dem yderligere flade med en bageplade på toppen. Lad dem hæve med bageplade 1/2 time.
Bages ved 200 grader i ca 20 min- de første 10 min bages med bagepladen på toppen

Pariserbøf med det hele













4 skiver godt madbrød
500 g. oksekød
4 æg
1 lille glas kapers
hakkede rødbeder
finthakket løg
friskrevet peberrod
salt/peber
olie/smør
Form 4 bøffer ud af kødet, og læg dem på en skive brød hver. Steg dem med kødetsiden nederst først, og derefter på brødsiden.
Steg 4 spejlæg - læg æggene på den færdigstegte pariserbøf.
Drys med kapers, hakkede syltede rødbeder, finthakket løg og friskkværnet peber

onsdag den 3. marts 2010

Jamen nu tror jeg sørme DR forkæler mig...

Jeg nyder for tiden at være velsignet med hele tre madprogrammer i træk på DR. Søndag jonglerer Camilla Plum med den sorte gryde, mandag fristes man af det søde liv og tirsdag underholdes man af Brd. Price. Hvad mere kan man ønske sig, når man er madoman?
Mangler bare noget at udfylde resten af ugens dage med, men indtil da kan man jo altid se et afsnit med den gale Hugh F. W. fra River Cottage.

mandag den 1. marts 2010

Ugeplanen holder pause

Hej
Jeg holder en lille pause med min ugeplan, da jeg er begyndt at arbejde og ikke rigtig har tid til at få den lavet. Jeg vil derfor gerne henvise til den ugentlige madplan på www.sondagsavisen.dk i stedet, som laver en glimrende madplan.
Jeg vender stærkt tilbage;)
Louise